Brag igennem med din personlige videopræsentation

Vis den bedste udgave af dig selv
Flere og flere virksomheder ønsker – sammen med dit CV og skriftlige ansøgning – en kort videopræsentation af dig. Det giver virksomhederne et bedre indtryk af dig, og mange kandidater bliver kaldt til jobsamtale på baggrund af en sådan video.

Målgruppe
Dette kursus er for dig, der gerne vil lære at lave din egen personlige videopræsentation, som du kan bruge i jobansøgninger og i situationer, hvor du har brug for at vise en kort præsentation af dig selv.

Udbytte
Du lærer at lave en video af dig selv med et indhold, der brager igennem. Du lærer, hvordan du skal agere foran et kamera med fokus på kropssprog og stemmeføring.

Indhold
Du bliver klædt på til at lave en flot og professionel video på din smartphone. Du lærer at lave en kort og præcis video med et indhold, der fænger. Kurset er en intensiv dag, hvor du lærer at fortælle historien om dig selv. På baggrund af nogle principper om den gode fortælling og et effektivt storyboard lærer du at sammensætte en kort, lille video om dig selv, der har fokus på god kvalitet og et relevant indhold.

På kurset lærer du at:

  • skrive et gennemslagskraftigt manuskript, hvor dine pointer bliver skåret skarpt til
  • lave et storyboard, som fungerer som en god struktur
  • optage en video ud fra dit storyboard under hensyn til kameraets begrænsninger
  • arbejde med lyd og lys for at sikre dig, at du får en ordentlig optagelse
  • redigere videoer på mobilen i en video-app
  • eksportere dine videoer til forskellige platforme.

Du skal medbringe:

  • en opladt mobiltelefon (smartphone).

Pris og praktisk

PRIS:
Vi giver altid en fast pris på en opgave for jer.

PRAKTISK:
Alle arrangementer afholdes hos jer, og vi kommer gerne rundt i hele Danmark.

Vi sammensætter gerne elementer fra de enkelte kurser og skræddersyr et kursus, som passer præcis til jer.

KONTAKT APOSTROF:
Mail: kontakt@apostrof-2021.local
Telefon: (+45) 26 25 26 22.