Robust eller langtidsholdbar?

Er du godt rustet til robusthed?
Robusthed er blevet et ord, som mange aktører i samfundet bruger igen og igen. Robusthed er i den grad blevet et buzzword, og der er stor efterspørgsel hos arbejdsgiverne på at have mentalt robuste medarbejdere.

Hvorfor skal vi være mentalt robuste?
Livet går stærkt, og der er mange krav fra os selv og vores omgivelser. Ved at styrke den mentale robusthed bliver vi bedre i stand til at håndtere travlhed, pres og stress.

Målgruppe
Dette kursus er for dig, som gerne vil have forskellige vinkler på begrebet robusthed og nogle værktøjer til at kunne trives i en travl hverdag.

Udbytte
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er omgivelserne, der skal være robuste. Robusthed er noget, man opbygger sammen, og ikke noget medarbejderne på forhånd bringer med sig ind i virksomheden. Du lærer derfor at fokusere på forskellige faktorer, som booster robustheden.

Indhold
Mental robusthed hænger sammen med mange forskellige faktorer, og på dette kursus vil vi komme ind på nogle emner, som vi skal arbejde konkret med.

Det er emner, der handler om:

  • Definition af robusthed – de 5 robusthedsfaktorer
  • Robust eller langtidsholdbar?
  • Mental robusthedstræning er forebyggelse og ikke behandling
  • Krav og ressourcer – er der balance?
  • Hvad er travlhed, og hvad er stress? En vigtig forskel
  • Indsatsområder til at forebygge for stort arbejdspres
  • Hjernen er en drillepind – tankemønstre
  • Støttende og begrænsende overbevisninger
  • Kontrolcirklen – ting, vi kan gøre noget ved, og ting, vi ikke kan gøre noget ved
  • De 6 guldkorn – et vigtigt parameter i forhold til robusthed og trivsel
  • Motivation, trivsel og arbejdsglæde
  • Overskud og livskvalitet
  • Hold balancen i en travl hverdag – uden at snuble undervejs.

Pris og praktisk

PRIS:
Vi giver altid en fast pris på en opgave for jer.

PRAKTISK:
Alle arrangementer afholdes hos jer, og vi kommer gerne rundt i hele Danmark.

Vi sammensætter gerne elementer fra de enkelte kurser og skræddersyr et kursus, som passer præcis til jer.

KONTAKT APOSTROF:
Mail: kontakt@apostrof-2021.local
Telefon: (+45) 26 25 26 22.