Samtaleteknik – tak

Bliv en mester til professionelle samtaler

  • Skal du have helt styr på din næste vigtige samtale?
  • Har du brug for input til at holde bedre samtaler?
  • Er du usikker på din teknik og taktik, når samtalen løber af sporet eller tager en uventet drejning?

Lær at få styr på alt dette, og opdag, at det også er en god opgave at føre de svære samtaler.

Samtaler på arbejdspladsen
Samtaler er nødvendige i forskellige situationer: Der er de samtaler, som er dagligt eller årligt tilbagevendende, fx samtaler om konkrete arbejdsopgaver og udviklingssamtaler. Og så er der de samtaler, som kan være sværere at tage – det kan være i situationer, hvor der er uoverensstemmelser, overtrædelse af spilleregler på arbejdpladsen eller uenigheder om opgaveløsningen. Uanset samtalens indhold er det vigtigt for dig som leder eller medarbejder at have nogle konkrete værktøjer til at styre samtalen, så den bliver konstruktiv og udbytterig.

Målgruppe
Kurset henvender sig fx til dig som leder, som har personaleansvar, og som har brug for helt konkrete værktøjer til at styre en samtale godt i mål. Eller det er et kursus til dig, som i din arbejdsdag skal føre samtaler med kolleger, afdelinger på tværs og samarbejdspartnere.

Udbytte
Du får en konkret model, som vi bygger samtalen op omkring. Denne model kan du bruge i en hvilken som helst samtale, som du skal have med andre mennesker. Du får indsigt i de mekanismer, der kommer i spil, når mennesker taler med hinanden. Du lærer at observere din egen og andres kommunikation og adfærd, så du kan få samtalen til at glide bedre.

Indhold
Kurset veksler mellem teoretiske oplæg og masser af praktisk træning. Vi kommer ind på samtalens forskellige faser og ser på de optimale rammer og spilleregler for en samtale.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Samtalens opbygning
  • Lytte- og spørgeteknik
  • Sprog og kropssprog
  • Håndtering af samtaler, der løber løbsk, skifter kurs eller ikke når i mål
  • Følelser, kommunikation og professionalisme.

 

Pris og praktisk

PRIS:
Vi giver altid en fast pris på en opgave for jer.

PRAKTISK:
Alle arrangementer afholdes hos jer, og vi kommer gerne rundt i hele Danmark.

Vi sammensætter gerne elementer fra de enkelte kurser og skræddersyr et kursus, som passer præcis til jer.

KONTAKT APOSTROF:
Mail: kontakt@apostrof-2021.local
Telefon: (+45) 26 25 26 22.